Dette er et digitalt scoringsprogram til materialet Matematikvurdering 0. klasse og Matematikvurdering 1.-3. klasse af Inger-Lise Heinze og Karina L. Kemner.
Materialerne er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag og består af elevhæfter, vejledning, registreringsark og online scoringsprogram. Vejledningerne indeholder bl.a. vejledning i brugen af dette onlinescoringsprogram. Læs mere om materialerne på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside dpf.dk her:
Matematikvurdering 0. klasse og Matematikvurdering 1.-3. klasse.
Matematikvurdering 0. klasse indeholder opgaver til vurdering af de områder, som eleverne ifølge forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen skal have tilegnet sig tilstrækkelig viden og færdigheder i, så de er i stand til at:
- forstå sammenhængen mellem mængde, antal, talord og talsymbol
- have metoder til antalsbestemmelse
- vise viden om enkle geometriske figurer og mønstre
- forstå matematiske begreber som flest og færrest
Matematikvurdering 1.-3. klasse indeholder opgaver til vurdering af elevernes matematiske forudsætninger inden for:
- Tal
- Regnestrategier
- Algebra
- Geometri og måling
- Statistik og sandsynlighed
Opgaverne inden for hvert af de faglige områder svarer til kravene i forenklede Fælles Mål.
Når elevbesvarelserne til Matematikvurdering 0. klasse og Matematikvurdering 1.-3. klasse er rettet, kan man digitalt få en score for hver delprøve for hver elev samt en opgørelse over den totale score ved at indtaste resultaterne i dette program. Oplysningerne genereres i en rapport, som kan udskrives.